Velkommen
|
Med alle de sammenlægninger, der har været i de danske slagterier de seneste år og dermed lange transportafstande, så er der flere og flere der kigger sig om efter andre muligheder for at få slagtet på en mere skånsom og kvalitetsbevidst måde, bl.a. fordi de ikke ønsker at blive bundet fast hos en gigant-koncern. Her er Hårby Slagtehus ved Skanderborg en oplagt mulighed. Hvis man har et opdræt af prima dyr, så er slagte
-processen meget vigtig, når man ønsker kød af bedste kvalitet.
|
|
| Slagtermester Niels Juul Nielsen er garanten for, at det håndværksmæssige er i orden, både når det gælder slagtning, udskæring og modning, enten han slagter for regning eller til en gros videresalg. Salget af slagtekroppe suppleres med produktion af pølser og pålæg. |
|
Slagtermesteren kan også give gode råd, både når det gælder dyreopdræt, transport og håndtering af de færdige kødprodukter, så specielt for nye producenter er der megen værdifuld viden at hente, når man laver aftaler med en erfaren slagter. Det gælder også i spørgsmål om lov- og myndighedskrav til produktion og forarbejdning og salg af kødvarer.
Som det vil kunne ses under de enkelte producenter, så får flere gårdbutikker allerede nu slagtet hos Hårby Slagtehus, og også her gælder det, at den bedste anbefaling er tilfredse kunder.
|
| Åbent alle dage mod forud bestilling Søndage og Helligdage tillægges prisen 10%. Vi bringer gerne ud for 3,50 kr. pr. km. dog min. 100,00 kr. |
| Køb Kødpakker! Klik på nedenstående link for bestilling: |



